HR kan ikke skabe bæredygtige arbejdspladser alene

HR er ofte det sted i organisationen, hvor spørgsmålet om medarbejdernes trivsel lander.

Og det giver god mening. HR arbejder med mennesker, arbejdsmiljø, udvikling, kultur, fastholdelse og ledelse, og HR har derfor en helt central rolle, når vi taler om, hvordan mennesker har det på arbejdspladsen.

Men hvis vi for alvor vil arbejde med bæredygtige arbejdspladser, bliver vi nødt til at stille et større spørgsmål:

Kan mennesker holde til den måde, vi har organiseret arbejdet på?

Det spørgsmål kan HR ikke besvare alene. For nogle gange er det ikke medarbejderen, der mangler robusthed.

Det er organiseringen, der mangler bæredygtighed.

Hvis målene er urealistiske, bemandingen for lav, tempoet konstant højt, møderne for mange og forventningen om tilgængelighed konstant, hjælper det ikke nødvendigvis at tilbyde medarbejderne en stress-app, et foredrag om mental sundhed eller endnu et kursus i at håndtere pres.

Så skal vi kigge på selve systemet. For hvordan skulle et menneske kunne blive ved med at fungere godt i en arbejdskultur, hvor der konstant bliver lagt mere ovenpå, uden at noget andet bliver taget væk?

Og hvad sker der, hvis vi bliver ved med at løse organisatoriske problemer som individuelle problemer?

Så risikerer vi at lære mennesker at blive bedre til at holde til noget, som måske burde organiseres anderledes.

Derfor ligger den bæredygtige HR-opgave i et krydsfelt mellem HR, ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.

Ledelsen må se på prioriteringerne og på de krav, organisationen stiller. HR må se på menneskelige ressourcer, kultur, udvikling og fastholdelse.

Arbejdsmiljøet må se på belastningerne og på de forhold, der påvirker menneskers mulighed for at fungere godt over tid.

Organisationen må se på strukturer, processer, arbejdsgange og den måde, arbejdet faktisk bliver tilrettelagt på.

Og medarbejderne må selvfølgelig være med til at fortælle, hvordan arbejdet opleves fra deres perspektiv.

For det er sjældent ét sted, løsningen findes. Det kræver, at vi begynder at se mennesket og organisationen som to dele af det samme system. Og her kommer vores forståelse af ressourcer ind.

For hvis vi betragter medarbejderen som en ressource, der skal optimeres, risikerer vi at ende med et meget snævert spørgsmål:

Hvordan får vi mest muligt ud af denne ressource?

Det spørgsmål har præget meget af vores måde at tænke arbejdsliv på.

Hvordan øger vi produktiviteten? Hvordan effektiviserer vi? Hvordan får vi mere ud af tiden? Hvordan udvikler vi medarbejdernes kompetencer? Hvordan får vi dem til at præstere bedre?

Det er ikke forkerte spørgsmål. Men de bliver problematiske, hvis de står alene.

For mennesker fungerer ikke som maskiner med en bestemt kapacitet, som virksomheden kan blive ved med at trække på, mennesker er mennesker, biologiske væsner.

Hvis I arbejder med HR, People & Culture, arbejdsmiljø eller ledelse og er nysgerrige på, hvordan man mere konkret kan arbejde med menneskelige ressourcer og restitution i arbejdsdagen, kan I læse mere om Hvilerums virksomhedsløsninger LIGE HER.